Indeklima og luftkvalitet

Det er afgørende for medarbejdernes indsats og effektivitet, at der er en god luftkvalitet og indeklima på arbejdspladsen i det hele taget. Undersøgelser viser, at vores præstation på arbejdspladsen bliver påvirket af indeklimaet. Og det gælder både den fysiske og den psykiske præstation.

Indeklimaet har stor betydning for, hvordan mennesker føler sig tilpas i hjemmet eller på arbejdspladsen. En dårlig luftkvalitet forringer indeklimaet og kan give gener som hovedpine, træthed og nedsat koncentration. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på indeklimaet, og hvis luftkvaliteten er et problem, kan det ofte afhjælpes med den rigtige form for ventilation.

Der er mange forskellige kilder, der påvirker og forurener luften i hjemmet eller på arbejdspladsen. Det kan fx være afgasning af byggematerialer eller maskiner og inventar i rummene. De mennesker, der opholder sig i rummene, er med til at påvirke luftkvaliteten, og hvis der er fysisk aktivitet indenfor, så giver det også nemt en dårlig luft.

God ventilation sikrer luftkvaliteten
Hvis du vil sikre et godt fysisk indeklima, skal luften udskiftes regelmæssigt, så den altid er frisk og behagelig. En helt enkelt måde er naturligvis at åbne døre og vinduer jævnligt for at få frisk luft ind i lokalet. Det er dog langt fra sikkert, at sådan en naturlig ventilation er nok til at sikre en god luftkvalitet.

På skoler, institutioner og større kontorer er det typisk nødvendigt også at bruge mekaniske ventilationsanlæg for at sikre en god luftkvalitet. Og i private hjem er ventilationsanlæg blevet eftertragtede for at sikre det almene velvære i boligen.

Et ventilationsanlæg udsuger den forurenede luft og blæser frisk ny luft ind i lokalet. Ventilationsanlæg kan fungere meget forskelligt. Nogle anlæg blæser konstant ny luft ind i lokalet, mens andre nøjes med at rense luften og sende den tilbage ind i rummet. Et ventilationsanlæg kan også fungere som et klimaanlæg, hvor man kan regulere temperaturen og fugtigheden i rummet.

Vælg det rigtige ventilationsanlæg
Der findes mange forskellige typer ventilationsanlæg. Valget kræver en vurdering af de konkrete behov som fx hvor mange mennesker, der typisk opholder sig i rummet, hvilke aktiviteter der foregår, hvilke byggematerialer der er brugt, og om der er maskiner eller andet udstyr i rummet.

Rosenberg Ventilation tilbyder gratis rådgivning om ventilation til både erhverv og bolig.